Udstillinger Forside Værkstedet Medlemmer Kurser Kontakt Udstillinger


Værkstedsgalleriet


Karen Abell udstiller 19/3 - 7/5 2024
Karen Abell er blandt andet medlem af Grafisk Gruppe Havarthigaarden, BKF, Danske Grafikere og Fyns Grafiske Værksted.

Karen Abell er uddannet billedkunstner, grafiker og væver blandt andet fra Kunsthåndværkerskolen i København, Académi Julian i Paris, Cororan School of Arts and Designs Washington DC, væveundervisning ved Gudrun Dines Jespersen - og har deltaget i adskillige kurser i ind- og udland. Karen Abell har mange udstillinger bag sig - både i indland og i udland - og er repræsenteret på flere danske kunstmuseer.

I 2023 udkom bogen om Karen Abell: "Karen Abell - et kunstnerliv"

Værkstedsgalleriet er et fint lille galleri, der er åbent for alle, der lægger vejen forbi Havarthigaarden, Havarthivej 6 2840 Holte.
Åbningstid: mandag - torsdag 9-15, fredag 9-12 og efter aftale. Fri entré.
Værkstedsgalleriet ligger tværs over gården, ved indgangen til værkstedet.
www.grafiskgruppe.com


Karen Abell


Tidligere udstillinger:

Aflejringer - Naturen i det abstrakte
Mikkel Pedersbæk udstiller i Værkstedsgalleriet 29/1-4/3 2024:
Hvordan kan det være, at hjernen kan opfange ansigter, planter, dyr, frugter og meget andet i noget, som er skabt ved tilfældigheder?
Alle steder, vi færdes, opfanger vi de mønstre, som naturen skaber. Det kan være et mønster i sandet, barken på et træ, korn på marken, der er væltet af regnen. Disse genkendelige mønstre, som er skabt ud af tilfældigheder, fascinerer mig, og er baggrunden for, at jeg begyndte at arbejde med tonerlaveringer. Tonerlavering laver man med tre menneskeskabte materialer - toner til laserprinter, gulvpolish og propylalkohol. Blandingen påfører man på en overheadfilm. Mønstrene opstår i forbindelse med, at alkoholen fordamper og efterlader aflejringer på filmen. Jeg eksperimenterer med at lave forskellige opløsninger, mængden af væske jeg kommer på overheadfilmen og fordampningshastigheden. Alle disse forskellige variabler og konstanter er medvirkende til at skabe forskellige udtryk.
Er det vores evolutionære trang til overlevelse, der gør, at vi leder efter konkrete ting i det abstrakte?
Eller er det vores trang til at systematisere og organisere det ukontrollerbare, at skabe orden ud af kaos?

Mikkel Pedersbæk

Grafikkursister
5/12-2023 - 29/1-2024
Værkstedsgalleriet på Havarthigaarden i Holte myldrer i december 2023 og januar 2024 med stærke og farvestrålende indtryk og udtryk.
26 grafikkursister viser grafikkens fantastiske store mangfoldighed og særegenhed i denne fine udstilling med 62 værker, der alle er skabt på grafiker Charlotte Grangaard Jensens AOF grafikworkshops på det grafiske værksted på Havarthigaarden i Holte her i efteråret.
Et bredt spekter af teknikker og udtryk, - fra det intense sorte selvportræt til sprudlende ekspressive maleriske monotypier og viskositettryk, dialog mellem lyset og mørket, rum og rytme.
Rids og snit i træ-, pap- og metalplader, ætsninger i kobber og fotopolymerplader: Original håndlavet grafik med focus på farvetryk. Man kan med fornøjelse slippe nysgerrigheden løs, når man iagttager den.
Kom og kik, der er meget for øje og sjæl.
Bliver man inspireret af billederne er der mulighed for at prøve selv. I Uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser på det grafiske værksted på Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.
Udstillere:
Anne Houe, Anne Bonne, Ana Maria Torres, Britt Morelli Hansen, Christian Sabber Jensen, Dorte Hassingboe, Finn Løve Jepsen, Hanne Nielsen, Hanne Lise Thomsen, Helle Jørgensen, Jens Nielsen, Kayoko Hida, Kristian Hansen, Kristin Wiborg, Lene Østensgaard, Lissi Lohmann, Luc de Visme, Marianne Schrøder, Ole Madsen, Peter Grünbaum, Pricilla Mouritzen, Ragna Mouritsen, Randi Klementsen, Sonja Vendelsø, Torben Dahl og Via Christensen.

Britt Morelli Hansen, xerolitografi

Fællesudstilling
Grafisk Gruppe Havarthigaardens medlemmer udstiller 3/11 - 5/12 2023.

Karen Brandt

Sammenhængende stoflighed
4/9 - 2/10 2023
En fællesudstilling med Lene Kattenhøj og Helle Lillelund Aggebo fra Grafisk Gruppe Havarthigaarden.
Både Helle og Lene har været medlemmer af gruppen gennem en årrække og udstiller nu i hele september i værkstedgalleriet på Havarthigaarden.
Hvis du kommer på Havarthigaarden, eller er du interesseret i grafiske tryk med flere teknikker, så kan du lægge vejen omkring 'gaarden' og se udstillingen.
Lene Kattenhøj og Helle Lillelund Aggebo arbejder begge abstrakt i deres grafik, med genkendelige former der sætter minder om natur og oplevelser i gang, ofte med helt mørke former, der spiller sammen med lyse og lette 'tråde' eller boblende baggrunde. Begge arbejder med sansende, stoflige kompositioner, der understøtter et tema eller en følelse af forbundenhed og nærhed.
Lene Kattenhøj arbejder med et grafisk udtryk, der spænder over det helt spæde og et stærkt udtryk. Lene laver ofte grafik i mindre formater, hvor der både er noget for øjet på afstand og helt tæt på. Udtrykket er ofte i neutrale farver med mindre områder, der 'popper' af farve. Lene arbejder med mange forskellige typer af grafiske metoder, ofte med udskæringer eller skabeloner i aluminium, men også med mokulito eller kobbertryk.
"Jeg synes, det er super spændende at bruge de samme plader til meget forskellige udtryk. Derudover bruger jeg altid flere plader til samme tryk og ofte klistrer jeg noget andet ind, ex et stykke farvet papir. Jeg bruger snore og linjer for at skabe spil. Når jeg arbejder, skaber jeg ofte mange tryk i en proces, hvor jeg hele tiden lærer fra forrige tryk. Det giver nogle spændende serier, hvor man kan se en udvikling fra tryk til tryk. Jeg bruger altid de mørke farver i samspil med lyse - den spændvidde kan jeg rigtig godt lide. Og så skal der være noget spændende at se på, både langt fra og tæt på," siger Lene Kattenhøj, formand for Grafisk Gruppe Havarthigaarden.
Helle Lillelund Aggebo er meget optaget af stofligheden og arbejder ofte med skabeloner enten i carborundum, sandpapir eller aluminium. Derudover er næsten hvert tryk unikt, da hun arbejder med et lag af monotypi, hvor der arbejdes med udtrykket direkte på trykpladen, inden det bliver trykt.
"Jeg elsker at lave tryk, der er tæt på, hvor jeg er som menneske. Jeg arbejder meget med tematikker som nærhed og balance, fordi det er noget jeg er optaget af i mit liv i disse år. Det tror jeg mange mennesker kan genkende. Jeg kan lide at ikke alle tryk er ens og jeg arbejder ofte med at udvikle trykkene på 'skrivebordet' - men så sker der altid noget sjovt, når man først får fingrene i pladerne. Derudover er jeg som altid inspireret af sten på stranden, havet og himlen - det Skagen, som jeg kommer fra."

Helle Lillelund Aggebo

Karen Abell
Billedkunstneren Karen Abell udstiller i Værkstedsgalleiet på Havarthigaaden 7/6-7/8 2023.
Karen Abell er bl.a. medlem af Grafisk Gruppe Havarthigaarden, BKF, Danske Grafikere og Fyns Grafiske værksted.
Karen Abell er uddannet billedkunstner, grafiker og væver bl.a. fra Kunsthåndværkerskolen i København, Académi Julian i Paris, Cororan School of Arts and Designs Washington DC, væveundervisning ved Gudrun Dines Jespersen - og har deltaget i adskillige kurser i ind- og udland. Karen Abell har mange udstillinger bag sig - både i indland og i udland - og er repræsenteret på flere danske kunstmuseer.
I juli måned udkommer bogen om Karen Abell: "Karen Abell - et kunstnerliv".
Kontakt: Karen Abell, tlf.21231086, abellkaren@gmail.com

Karen Abell

Forårsgrafikudstilling i Værkstedsgalleriet - En udstilling fuld af fortællinger.
2/5-5/6-2023
Værkstedgalleriet på Havarthigaarden, Holte, myldrer her i maj måned med spændende ny grafik, farvestrålende udtryk og indtryk.
28 grafikkursister viser grafikkens fantastiske store mangfoldighed og særegenhed i denne fine udstilling. 64 værker, alle skabt på AOF Grafikkurser v/ Grafiker Charlotte Grangaard Jensen på det grafiske værksted på Havarthigaarden i Holte.
Et bredt spekter af teknikker og udtryk er repræsenteret - Fra den intense sorte til sprudlende farver, dialogen mellem lyset og mørket, spænding i streger og flader vises sammen med ekspressive maleriske monotypier og viskositetstryk.
Her vises håndlavet originalgrafik i både klassiske teknikker som træsnit, kobbertryk og fotogravure og nye metoder, der er også repræsenteret, for eksempel mokulito (litografi via træfiner), collografi, xerolitografi, og sandpapir bearbejdet med lak, så fløjlsbløde nuancer opstår a la mezzotinteteknikken.
Udstillere:
Anne Bonné, Anne Houe, Ana Maria Torres, Britt Morelli, Christian Sabber Jensen, Dorthe Hassingboe, Hanne Axelsson, Hanne Nielsen, Helle Lillelund Aggebo, Kayoko Hida, Kristian Hansen, Kristin Wiborg, Lene Kattenhøj, Lene Støvlebæk, Lene Østensgaard, Lissi Lohmann, Luc de Visme, Ole Madsen, Pernille Tørning, Peter Grünbaum, Peter Krygell, Pricilla Mouritzen, Ragna Mouritzen, Randi Klementsen, Solveig Gade, Sonja Vendelsø, Susan Meisner Nielsen og Torben Dahl.


Solveig Gade

Nær ved og langt fra
6/3 - 1/5 2023
Til og med april, udstiller tre grafikere fra Grafisk Gruppe udvalgte værker fra en fælles udstilling NÆR VED OG LANGT FRA på Kirsten Kjærs Museum, Thy i foråret 2022.

Billederne er et resultat af en visuel undersøgelse på selve museet. Det hele foretaget og udøvet af Inga Vestergaard Sørensen, Christie Munck og Karen Brandt.
Projektet gik ud på, on location at undersøge 'stedets ånd' - nær ved - og langt fra, herhjemme, at undersøge stedets historie gennem interviews, bøger, billeder, film og tekster generelt.
Kirsten Kjærs Museum har et grafisk værksted, hvor kunstnere kan arbejde - det var en del af projektet at lave grafikken på stedet.
Grafikerne lavede 'benspænd' for sig selv igennem de visuelle undersøgelser: Benspændene gik ud på at udvælge en fælles form, en fælles palet samt et fælles format. Derudover kunne der være kendetegn/ artefakter for/ fra stedet - nær ved samt fra egnen langt fra. Formen blev stedets karakteristiske koncertsals røde trægavl, paletten blev hentet fra de to gallerier, hvor udstillingen skulle hænge - lige så formatet, der i stedets 'Long Gallery' kunne danne en langstrakt frise med alle fællesværkerne.
Udstillingens ophængte værker afslører hvordan der er arbejdet med de beskrevne benspænd.



Udstillingsplakater
9/1 - 6/2 2023
I anledning af, at Grafisk Gruppe Havarthigaarden har drevet Gafisk Værksted på Havarthigaarden i 40 år, viser Værkstedsgalleriet udstillingsplakater fra årene 1974-2022
Grafisk Værksted blev stiftet af grafiker Tove Marie Petersen i Nærum i 1974 og flyttede til Havarthigaarden i 1982.
I dag består Grafisk Gruppe af 28 medlemmer.



Grafikustilling 6/12 2022 - 9/1 2023
Værkstedsgalleriet på Havarthigaarden i Holte myldrer i december 2022 af finurlige og farvestrålende indtryk og udtryk.
28 grafikkursister viser grafikkens fantastiske store mangfoldighed og særegenhed i denne fine udstilling.
64 værker ..alle skabt på Grafiker Charlotte Grangaard Jensens grafikworkshops på det grafiske værksted på Havarthigaarden i Holte her i efteråret.
Et bredt spekter af teknikker og udtryk, - fra det intense sorte til sprudlende farver, dialogen mellem lyset og mørket, naturalistisk zoom nærbilleder f.eks af svampelameller der ændrer sig til næsten abstrakt landskab...
Rembrandtske skitseagtige landskaber i blyantens/ her blødgrund-ætsningens bløde lette karakter ved siden af træsnit af Ravnen i det grønlandske fjeld... Forfaldets skønhed fra bilkirkegården eller den gamle støvede høvl i nye abstrakte former vises sammen med ekspressive maleriske monotypier og viskositettryk.
Man kan med fornøjelse slippe nysgerrigheden løs.
På udstillingen vises moderne håndlavet originalgrafik både klassiske teknikker som træsnit, kobbertryk og fotogravure, men også nye metoder som for eksempel collografi, xerolitografi og sandpapirs mezzotinte er repræsenteret.

Kom og kik, der er meget for øje og sjæl.

Bliver man inspireret af billederne, er der mulighed for at prøve selv.
I Uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser på Grafisk Værksted Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.

Udstillere:
Anne Houe, Anne Bonne, Ana Maria Torres, Christian Sabber Jensen, Dorte Hassingboe, Finn Jørgensen, Hanne Nielsen, Hanne Lise Thomsen, Helle Jørgensen , Helle Lillelund Aggebo, Janne Hovmand Storm, Kayoko Hida, Kristian Hansen, Kristin Wiborg, Lene Kattenhøj, Lissi Lohmann, Luc de Visme, Marianne Schrøder, Ole Madsen, Pernille Tørning, Peter Grünbaum, Peter Krygell, Pricilla Mouritzen, Ragna Mouritsen, Randi Klementsen, Susan Meisner Nielsen, Torben Dahl, Via Christensen.


Kayoko Hida

Jubilæumsudstilling og åbent værksted
Grafisk Gruppes Havarthigaardens medlemmer udstiller i Værkstedsgalleriet i november måned i anledning af, at det nu er 40 år siden, værkstedet flyttede til Havarthigaarden.
Der er desuden åbent værkstedet i forbindelse med kunstmarkedet på Havarthigaarden 5-6.november og igen i forbindelse med julemarkedet på Havarthigaarden 19-20.november, begge gange kl.10-16.

"Tværs" - grafikudstilling
Kayoko Hida, der har været medlem af Grafisk Gruppe Havarthigaarden siden 2020, udstiller i Værkstedsgalleriet.
Spil mellem regelmæssighed og uregelmæssighed,
stærk kontrast og sarte toner i farve,
fotografisk billede og abstrakt form i motiv,
forskellige materialer og teknikker tværs på lag
udforsker hun for at skabe uforudsigelige præg på eget tryk

Udstillingen kan ses 15/9 - 1/10 2022.
Kontakt: kayokohd@hotmail.com


Kayoko Hida

Efterårs blade fra Wien
Lykke Bellum, der er månedens udstiller, viser grafiske arbejder udført i serigrafi.
Lykke Bellums grafik fremstår her præcist og i lysende varme toner og kredser om naturen. Desuden henter Lykke Bellum sin inspiration i gamle symboler - bl.a. fra helleristninger og middelalderen. Især kirkelige temaer inspirerer kunstneren, der har baggrund i både kunsthistoriske og teologiske stuier.
Lykke Bellum er medlem af Grafisk Gruppe Havarthigaarden, og har desuden Galleri 12 på Kronborg - hvor hun arbejder med maleri, grafik og skulptur. Åbent efter aftale.
Hun har bl.a. udstillet i kirker og kunstforeninger i og udenfor Danmark. Desuden arrangerer hun kurser for børn/institutioner og for voksne.
Kontakt og nærmere info: Tlf. 21676826 og mail: lykkebellum@gmail.com
Udstillingen kan ses 1/8 - 30/8 2022.

Lykke Bellum

Karen Abell
er månedens udstiller i Værksteds Galleriet på Havarthigaarden.
Karen Abell, der er medlem af Grafisk Gruppe Havarthigaarden - og oprindelig uddannet væver, har en bred uddannelse i mange kunstformer fra 1954 - 1962, blandt andet fra Kunsthåndværkerskolen i København, Academie Julien i Paris, Cororan School of Art Washington DC i USA og en efteruddannelse på Kunstakademiets Grafiske Linje i København.
Karen Abell har arbejdet med billedvævning fra 1975 til 1998. Hun har skabt mange store værker, som blandt andet hænger i Lindevang Kirke på Frederiksberg, i Guldborgsund Kommune og i flere virksomheder rundt om i landet. Det sidste store værk, " Lydspor" - som var udstillet på Dansk Gobelin Kunst i 1998 på Kunstindustrimuseet ( i dag Designmuseum Danmark ) - blev skabt på Statens Værksteder - og hænger i dag på Struer Gymnasium.
Efter udstillingen i 1998 var det slut med vævning.
"Jeg finder vævning for langsom. Grafikken er mere mangfoldig og giver mig stor glæde. Her kan jeg dyrke opfindsomheden - og de mange grafiske teknikker. Her trives jeg. Billederne står i kø " udtaler Karen Abell.
Sideløbende med grafikken har Karen Abel blandt andet også designet tapeter og brønddæksler. Da København i 1996 var Kulturby, vandt Karen Abell en konkurrence "Brønddæksler" - som blev udstillet i Rundetårn - og siden brugt som udsmykning i Kongens Lyngby
Karen Abel er medlem af BKF, Fyns Grafiske, Danske Grafikere og Grafisk Gruppe Havarthigaarden.
Karen Abell har utallige udstillinger bag sig, blandt andet har hun udstillet på Johannes Larsen Museet, Grafik Museet i Kolding, Bornholms Kunstmuseum, Sønderjyllands Kunstmuseum, Køge Skitsesamling og flere steder uden for Danmarks grænser, blandt andet i Norden og i Tyskland. Desuden har Karen Abell modtaget mange legater fra L.F.Foghts Fond, Statens Kunstfond, Københavns Billedvævnings Fond, H. Forchhammers Rejselegat, og Nationalmuseets Jubilæums Fond m.fl.



Karen Abell: Opstilling

Indtryk - Udtryk, Grafikudstilling af AOF´s grafikhold
Grafiker Charlotte Grangaard Jensen underviser AOF-grafikholdene på Havarthigaarden i Holte, og i maj måned udstiller hendes kursister forårets arbejder på Værkstedsgalleriet, Havarthigaarden. 24 kursister viser en grafisk spændvidde i overraskende og nysgerrighedsvækkende billeder.
Majudstillingen er farverig, fantasifuld, figurativ og abstrakt, fabulerende, forførende, foruroligende. Indtryk der bliver til aftryk og spændende udtryk. Forfald bliver til skønhed. Historiske vingesus fra Pompeji og aktuelle Ukraine vises sammen med ekspressive maleriske monotypier og viskositetstryk. Man kan med fornøjelse slippe nysgerrigheden løs, når man iagttager den.
På udstillingen vises både klassiske teknikker som træsnit, kobbertryk og fotogravure, men også nye metoder som for eksempel collografi og xerolithografi er repræsenteret. Bliver man inspireret af billederne, er der mulighed for at prøve selv. I uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser på Grafisk Værksted, Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.
De 24 udstillere er: Anne Bonne, Anne Houe, Finn Jørgensen, Hanne Nielsen, Hanne Lise Thomsen, Kayoko Hida, Peter Grünbaum, Susan Meisner Nielsen, Torben Dahl, Christian Sabber Jensen, Helle Lillelund Aggebo, Lene Kattenhøj, Lissi Lohmann, Marianne Schrøder, Randi Klementsen, Via Christensen, Hanne Axelsson, Finn Løve Jepsen, Helle Jørgensen, Luc de Visme, Kristian Hansen, Kristin Wiborg, Ole Madsen og Pernille Tørning.

Anne Houe

BALANCE
BALANCE er navnet på den udstilling i Grafisk Gruppes værkstedsgalleri som Helle Lillelund Aggebo, et nyere medlem af Grafisk Gruppe, udstiller i hele april 2022.
Værkerne, er alle stærke, grafiske udtryk, hvor billederne står knivskarpt, og med spændende kontraster. Aggebos billeder er næsten dansende kompositioner. De forskellige elementer, der er sat sammen - med eller imod tyngdekraften lægger sig balancerende, næsten adræt - som hvis man selv lægger sten på sten i en varde.
Men det er ikke alene elementerne, der giver den særlige oplevelse. Værkerne er bygget op i lag på lag, først en baggrund, derefter kan der være farveprikker i amorfe former - og sidst i processen figurerne, der gerne sprænger baggrundens rammer.
Helle Lillelund Aggebo er da også inspireret af de sten, som hun fortæller hun har kigget på igennem sin barndom i Skagen.
- "Jeg prøver at fange mødet - eller 'næsten-mødet' - mellem ting og mennesker. Vi har været igennem en tid, hvor det at røre var farligt, og hvor vi ofte var alene eller sammen med få. Men det er så vigtigt med nærværet og for mig har der været en længsel efter netop mødet. I mine værker har jeg arbejdet med at lade elementerne i mine billeder røre hinanden - måske kun næsten - og med at holde sig oprejst. Det handler om balancen i livet - at være tæt på, men ikke for tæt. At være udadvendt, men også huske sig selv osv. - et sandt balancearbejde".
Når man som grafiker spørger ind til hvilken teknik Aggebo arbejder med i de udstillede værker, fortæller hun, at trykpladerne er lavet af sandpapir i forskellige finheder plus aluminiumsplader. Teksturen i sandpapiret giver en særlig dybde i farven.
Processen er for Helle mere dynamisk end med de mange hårde plader, som anvendes i mange teknikker - hun kan dermed arbejde mere intuitivt. Forarbejdet laver hun hjemme, bl.a. klippes formerne ud i pap og lægges op i kompositioner - og når hun derefter overfører det til trykpladerne, kan hun med denne teknik arbejde mere intuitivt.


Helle Lillelund Aggebo

Lene Kattenhøj udstiller kompositioner med kant
En af GRAFISK GRUPPES nyere medlemmer udstiller i hele marts måned i det lille værkstedsgalleri på Havarthigaarden i Holte.
Har man ærinde på Havarthigaarden, eller! - er man interesseret i, og nysgerrig efter at få en oplevelse for sig, så må man lægge vejen forbi galleriet i marts måned.
De billeder, som Lene Kattenhøj udstiller, er i forskellige formater - nogle ganske små, ca, 10x10cm. Det er gennemarbejdede, meget spændende kompositioner, der kalder på opmærksomhed - bl.a. fordi de opererer med såvel meget tydelige, ofte dybsorte felter - som de sarteste toner, der ikke kan og ikke vil ignoreres i samspillet. Det er nemlig form, farve og tekstur, der vil noget med hinanden. Kattenhøj arbejder med aluplader, der er skåret og klippet i hendes karakteristiske formsprog. Der ridses, klippes, skæres, blandes farver, indfarves, limes og trykkes når fordybelsen får plads. Det kræver tid og koncentration - og det er helt klart, at der ligger mange overvejelser bag de unikke kompositioner vi kan blive vidner til når vi besøger udstillingen.

Lene Kattenhøj

AOFs grafikhold udstiller en mangfoldighed af udtryk
I januar 2022 er det Charlotte Grangaards AOF-hold, der viser en grafisk spændvidde i overraskende og nysgerrighedvækkende billeder. I galleriet vises netop nu den mangfoldighed af ideer og teknikker der er arbejdet med i det sidste halve år. Grafikkens mange variationsmuligheder, giver sig udslag i helt individuelle værker, trods samme underviser.
Man kan med fornøjelse slippe nysgerrigheden løs når man iagttager den nærstuderede bille, moskusokserne i landskabet, de koloristiske menneskefigurer, de amorfe former og spindelvævslignende 'treklange' m.m.m. - altsammen i grafisk stærke udtryk.
Det er tydeligt, at flere af kursisterne er drevne grafikere - og mange har da også fulgt Grangaards kurser i årevis.
Bliver man inspireret af billederne er der mulighed for at prøve selv! I Uge 26 og 27 er der sommergrafik kurser på Grafisk Værksted, Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser. Hurtig tilmelding anbefales.
Udstillere:
Via Christensen , Dorthe Hassingboe, Finn Løve Jepsen, Torben Dahl, Hanne Lise Thomsen, Kristin Wiborg Sørensen, Finn Jørgensen, Kristian Hansen, Peter Grünbaum, Anne Bonne, Anne Houe, Peter Krygell, Susan Meisner Nielsen, Hanne Nielsen , Hanne Axelsson, Kayoko Hide, Helle Jørgensen, Helle Lillelund Aggebo, Janne Storm Hovmann, Christian Sabber Jensen, Ole Madsen, Lissi Lohmann, Luc de Visme, Randi Klementsen, Lene Kattenhøj, Britt Morelli Hansen

Grafik af Susan Meisner Nielsen, Kayoko Hida og Finn Løve Jepsen

Dansk blik på Kalaallit Nunaat
6/9 - 26/10 2021, Eva Nedergaard
'De passer jo bare lige ind i landskabet', siger Eva Nedergaard, og peger på et par blå og meget små huse, liggende i læ af et mægtigt bjerg.
Hvide 'snebrag' spredt ud på en bjergside, blå blå himmel i følge med diffuse, hvide skyer.
Blikstille vand, store vidder.
Man mærker rent faktisk luftens klarhed, stilheden og storheden i det grønlandske landskab når man kigger på billederne, der i den kommende måned kan ses i Grafisk Gruppes værkstedsgalleri i Holte.
Og så minder grafiker Eva Nedergaard os alligevel om, at civilisationen også her sætter sine spor. Midt i storheden, dukker et gammelt traktordæk af sneen. Langt ude i horisonten sejler et skib. På toppen af lien troner en høj varde, og i byerne stråler de farvede træhuse, som vi allesammen kender fra billeder fra nord. Nede ved bygden lyser de spredte kors på kirkegården.
Det er som at være der - og det er grafik, der vil noget. Med en planlagt og nøjagtigt timet strategi - en kobberplade, harpikskorn, syrefast afdækning og minutiøst timede bade i jernclorid, mestrer kunstneren Eva Nedergaard med sine flerfarvede tryk at fremkalde sine personlige iagttagelser af de grønlandske scenerier. 'Jeg er jo ikke grønlænder' siger hun lidt undskyldende. Nej, men hun er iagttager af noget særligt - og man betages.

Eva Nedergaard: Qeqertarsuaq

Eva Nedergaard: Ilimanaq

Sensommerudstilling i Havarthigaardens værkstedsgalleri
Mette Allerslev Jensen
Sommer går ind i sensommer, ferier afsluttes og nyt kommer til.
Grafisk Gruppe, der har det levende værksted for 30 medlemmer indrettet på Havarthigårdens sydfløj, har et tilknyttet værkstedsgalleri, hvor de aktive grafikere på skift udstiller - en ny udstilling hver måned. Udstillingen er åben for alle interesserede i Havarthigaardens åbningstider. Den ny sæson lukker dørene op for det nytilkomne medlem, Mette Allerslev Jensen, der i sommer har arbejdet på det grafiske værksted på Kirsten Kjærs Museum i Thy. Flere af værkerne herfra udstilles - blandt andre - nu.

I Mette Allerslevs billeder er der et levende farvespil - det er organiske former der giver os følelsen af at være på opdagelse i naturen. F.eks. spørger man: er det døgnets forskellige lysspil - er vi i skoven, eller på havets bund? - er det en træstammes mikroorganismer, eller et bevægelsesmønster, vi her får lov at gå på opdagelse i? udtaler selv, at hun arbejder med forandring, udvikling, rytme og puls. Flere af billederne er monotypier, d.v.s., at billederne er trykte unika - i modsætning til det, der netop kendetegner de grafiske tryk, der kan mangfoldiggøres.


Mette Allerslev Jensen

Tid til det tankefrie
2/6 - 25/6 2021, Jens Boje Hansen
Tid til det tankefrie. Det er sådan Jens Boje Hansen siger om det, at arbejde med kniven i linoleummet.
Det er let at se, at det typisk vigtige for hans billedarbejde er linjen og dens forløb, ud og ind af 'figurlighederne' dukker ansigter, træer, huse. I flere lag.
Hvor kommer figurerne fra? '- ja, det er som regel efter at jeg har arbejdet med en hel del skitser og når jeg kan blive tankeløs og give mig hen til processen, at figurerne viser vejen'.
I den karakteristisk stramme form, oftest i rene farver, oplever man mange steder, at der er et glimt i øjet. 'Det gør jo ikke noget hvis det ind imellem også er lidt muntert' siger grafikeren og musikeren, der i flere år har fordybet sig i de klassiske grafiske højtryk teknikker.
'Boje' er især grebet af det konkret håndværksmæssige i de grafiske processer, at skære og at rulle farven på. Og forventningen, når et tryk første gang går igennem pressen. 'Fik jeg skåret for meget af? - det, som kniven skar væk - det kommer jo aldrig igen'.

Jens Boje Hansen

Jens Boje Hansen

Hvad var det jeg så?
28/3 - 12/5 2021, Christie Munck
Flygtige billeder fører os ind på mystiske veje.
Hvad er grafik?, træsnit? - Hvad er fotografi?
Den netop ophængte udstilling i Grafisk Gruppes værkstedsgalleri tager os bl.a. på opdagelse i øde haver, dybe skove, - og man føler sig hinsides, når sfæriske engle i regnbuens sarte spektre næsten bevæger sig lydløst forbi, mens man kigger. - Hvad var det lige jeg så?
- En fotograf, der nu arbejder med grafik.
Christie Munck anvender med sikker hånd en nyere japansk teknik, der på magisk vis tager fotografiet til sig. Det er ikke én træplade der er håndsnittet i lange diagonale, lodrette eller vandrette linjer - men op til fire. De enkelte plader valses i hver sin farve, inden de trykkes ved håndkraft, ovenpå hinanden og danner flerfarvede tryk. Dermed opstår det flimmer, der netop er med til at skabe de helt særlige udtryk.
Mystikken og nostalgien toner bl.a. frem, når Christie Munck lader et 'falsk lys' komme ind fra siden.
Værkstedsgalleriet, er et galleri, hvor grafikerne fra Grafisk Gruppe på skift viser deres print, og processer. De små og fine udstillinger her er særligt interessante for den kunstnerisk- og teknisk nysgerrige beskuer. Christie er også medlem af Fyns Grafiske Værksted, og var i sommer repræsenteret ved den censurerede udstilling i Janushuset, Vestlyllands Kunstmuseum. Hun deltager fra d.18/8 2021 i Cobrarummet, Sofienholm, sammen med tre andre medlemmer af Grafisk Gruppe.

Christie Munck

Udstilling med grafiker Lars Degnbol
8/2-19/3 2021 kan man se værker af et af de nyeste medlemmer af gruppen, Lars Degnbol.
Billedernes motiver hentes primært i fotografiet, som Lars bearbejder i h.h.v. xerolitografi og fotogravure. Vi møder sammenstød mellem det organiske og det statiske i de flerfarvede print, der med en særlig nerve frembringer den stoflighed, der bl.a. gør grafikken interessant: En rød kontur langs fabriksskorstenen, en nervøs kant omkring rødfisken. En sitren i farverne, der både dækker over og afslører hinanden. De skarpttegnede linjer i en hånd, møder ringens metalliske punktum.
Lars driver virksomheden Monokrom, der designer visuelle identiteter og andre grafiske produkter til offentlige og private virksomheder. Se også på Instagram @monoposter


Lars Degnbol: Svendborg

Annette Juel
Medlem af gruppen igennem 10-15 år, Annette Juel, udstiller i værkstedsgalleriet 16/11 2020 - 1/1 2021.
Annette Juel er uddannet væver på Kunsthåndværkerskolen, og har haft eget værksted.
De udstillede billeder afslører en glæde ved farver og teksturer, der som hendes øvrige visuelle arbejder, bærer præg af den tekstile baggrund.

På udstillingen er flere serier af mindre tryk, men der er også fotos af værker, som Annette Juel har udstillet igennem årene i ind- og udland. Vi ser hvordan hun har arbejdet med forskellige materialer, herunder metal og med 'readymades' - på sin hjemmeside www.annettejuel.dk, skriver hun bl.a. om sine kunstneriske processer, at hun har arbejdet 'fra væv til fri kunst'.


Annette Juel

Et væld af surrealistisk humor
Et af Grafisk Gruppes nyeste medlemmer, Christian Sabber Jensen, udstiller i den kommende måned i Grafisk Gruppes værkstedsgalleri. Det er universer af liv fra egen og andre planeter, der udfolder sig med humor og horror, side by side. Christian Sabber Jensen udfolder flere grafiske teknikker med sikker hånd, et vidt spænd af teknikker og farver - lag på lag. Karakteristisk for billederne er de absurd- surrealistiske stregtegninger, der mingler med lag af for- og baggrunde. De fleste af billederne er monotypier, hvilket vidner om en lyst til eksperimenteren.
Udstillingen er åben på hverdage 12.10.-fredag d. 13.11.

Christian Sabber Jensen

Christian Sabber Jensen

Togtur til Køge
- er titlen på en spændende dokumentation og refleksion over togturen, - REJSEN.
Udstillingen illustrerer hvordan et koncept - udstillingens titel - kan udfolde et blik på et fænomen.
Kunstnerne Susanne Winther Hansen og Malone Dietrich har i et spændende samarbejde om togturen, med fotografiet som notat, udfoldet rejsen igennem grafiske teknikker.
Nogle af billederne er overskrevet med ord i en stencilfont, der kunne udlægges som bogstaver, tidligere anvendt på godspakker - giver beskueren nysgerrigheden, lysten til at suge til sig. Billedernes snapshot-lignende udtryk giver oplevelsen af at passere noget hverdagsligt fra egen og andres verden. De grafiske bearbejdninger, rytmiske kompositioner af station, skinner, vejbelægninger, lys fra vinduer, får os med. En bunke grus på noget græs - stoflighed og tekstur mangler ikke.
Udstillingen giver også en spændende indføring i processerne, idet de oprindelige fotos fra turen er hængt op, så man med interesse har mulighed for at opdage den kunstneriske bearbejdning, der netop fortryller billederne. Tanker om processen er også at læse bag glasset i Værkstedsgalleriet.
Kom og se udstillingen til og med 11.10.2020 i Værkstedsgalleriet

Malone Dietrich

Mindeudstilling for Sten Lykke Madsen
Grafisk Gruppe har mistet et medlem gennem mange år, keramikeren og grafikeren Sten Lykke Madsen. Han var mest kendt for sine keramiske værker og i forbindelse med hans død 3. august i år, også mest omtalt for netop keramikken. Men han var aktiv som grafiker, især om vinteren, når hans keramikværksted på det internationale keramiske center, Guldagergaard var lukket. Ligesom i sine skulpturer, udfoldede han unikke fortællinger i sine grafiske tryk.
Fabeldyr, masser af livskraft, kvinder i grønne, orange og røde kroppe. Sort-hvide, og grafisk stærke hundjævle og ridt på fisk m.m.m.. Der er bid i billederne, hvad angår variation i streg, farver, former og motiver. Billederne kalder på vores uformelle sider, vi møder det ukendte, ofte med en appel til den humoristiske læsning af mangfoldigheden.
Sten efterlader kollegerne på værkstedet med et stort savn, et minde om en nærværende, kærlig og humoristisk mand. En mester som kunstner og som menneske.
Han vil leve videre i vores erindring i sit kølvand af fabulerende væsener.
Kom og se mindeudstillingen til og med 11.9.2020 i Værkstedsgalleriet

Sten Lykke Madsen

Sten Lykke Madsen

Livstemaer i grafisk spændevidde. Juni - medio august 2020
Karen Abell og Birgith Anthon viser et bredt udsnit af hvad grafikken kan på deres udstilling i værkstedsgalleriet.
De to aktive grafikere viser med deres værker den store spændvidde der ligger i de grafiske udtryk. På udstillingen ses begges styrker i såvel dekorative som figurative billeder.
Igennem individuelle, og meget personlige udtryk skildrer kunstnerne bl.a. selvoplevede begivenheder. Karen Abell har f.eks. flugten til Sverige under anden verdenskrig som et af sine temaer, hun blander gerne flere teknikker i ét billede, f.eks. fotopolymergravure og træsnit. Birgith Anthon har bl.a. studeret familiealbummet, og har fanget stærke udtryk i børneportrætter gennem sine træsnit. Hun viser derudover humoristiske børnetemaer samt dekorative 'fletbilleder'.
Den lille udstilling er et besøg værd. Den hænger til medio august, idet Havarthigaarden har lukket hele juli.

Karen Abell

Fra Paris' gadeliv til eventyrets verden 5/3-6/4 2020
Grafisk Gruppes hjemkomne grafiker, Hanne Marie Winkel - udstiller i denne måned, frem til 6.april en rigdom af detaljerede grafiske værker i værkstedsgalleriet på Havarthigaarden. Hanne Winkel har tilbragt en del år i Paris, hvor hun arbejdede på forskellige grafiske værksteder. De grundigt gennemarbejdede billeder er udført med traditionelle grafiske teknikker som stregætsning, akvatinte, koldnål, burin og mezzotinte.
Flere af hendes værker skildrer levende det parisiske byliv. Ud over de humoristiske byscener arbejder Hanne Winkel med motiver fra eventyrernes univers - naturen, med mange symboler og myter -ofte i symbiose med hinanden. I billedet "Hyldemor", som er titlen på et af H.C. Andersens eventyr, finder man skjult i hyldebuskens blomster og blade 14 scener fra digterens eventyr. Billedet har vundet 1.prisen på en udstilling i Odense. Hanne Marie Winkel har udstillet i Danmark, Frankrig og Sverige.
Læg vejen forbi og få en helt særlig oplevelse.


Hanne Marie Winkel

Scener fra Færøerne 11/2-2/3 2020
Igen i denne måned, og frem til d. 2. Marts, kan man se en fin og unik udstilling i Grafisk Gruppes værkstedsgalleri På Havarthigaarden. Denne gang er det et mangeårigt medlem, Jorun Shah, der med sine værker især viser tilknytningen til den storslåede natur på Færøerne, hvor hun er vokset op.
Jorun Shah evner med sin sikre sans for form og farve at sætte stemninger, der er karakteristiske for Færøerne. Mænd, der kommer ud af tågen, blodrøde grindehvaler og dramatiske slugter møder os i den lille, fine udstilling.


Jorun Shah

Efteråret og vinterens grafikudstilling 13/1-4/2 2020
Niveauet på udstillingen, hvor AOF's tre grafikhold viser op mod 60 originale værker, vidner om en gruppe engagerede og dygtige kursister. Rigtig mange af dem har gået på holdene i mange år. Der er nemlig stor søgning hos grafiker Charlotte Grangaard Jensen, der underviser på alle tre hold. Faktisk er der ofte ventelister på holdene, der summer af aktivitet og eksperimenteren. Charlotte Grangaard Jensen inspirerer kursisterne med introduktion af avancerede teknikker - hun viser mange eksempler på spændende grafik, og vejleder kyndigt når den enkelte kursist prøver kræfter med såvel enkle som mere avancerede teknikker. F.eks. kobbertryk, træsnit og fotopolymergravure samt nyere teknikker som køkkenlitografi og xerolitografi. De 30 grafikkursisters vinterudstilling demonstrerer en mestring og individuel udfoldelse af mange forskellige grafiske teknikker.

Udstillere: Hanne Thomsen, Hanne Nielsen, Karen Brandt, Henrik Scherer, Birgit Dalum, Ingrid Fuglsang, Ole Reinhold Jensen, Torben Dahl, Palle Lindgaard-Jørgensen, Peter Krygell, Peter Grünbaum, Hida Kayoko, Christian Sabber Jensen, Lars Degnbol, Helle Lillelund Agerbo, Signe Aaen, Cecilie Holme Ramsell, Mette Alkjær, Cecilie Florvall, Via Christensen, Lene Kattenhøj, Luc de Visme, Ghita Beck Svensen, Dorte Hassingboe, Helle Jørgensen, Hanne Axelsson, Marianne Toftum, Kristin Wiborg, Lotte Müller, Teresia Nissen, Inga Schlosser.

Bliver man inspireret af billederne, er der mulighed for at prøve selv. I Uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser i Grafisk Gruppes store grafiske værksted på Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.


Christian Sabber Jensen

Palle Lindgaard-Jørgensen

DET VAR KATTENS 9/12 2019 - 7/1 2020.
En af Grafisk Gruppes 'grand old men', Finn Jensen, udstiller i værkstedsgalleriet
Finn Jensen, der er tidligere formand i gruppen, har udstillet i kunstforeninger, på offentlige arbejdspladser samt på censurerede udstillinger. Jensens motivvalg er oftest naturalistiske.
"I øjeblikket er det linoleumstrykket som er min foretrukne teknik. Jeg er gået i gang med de flerfarvede reduktionstryk, stærkt inspireret af Picasso".
Reduktionstryk er kendetegnet ved, at der for hver farve der trykkes på et billede, er snittet nye partier ud af trykpladen, så de farver, der allerede er trykt kan stå 'alene' der, hvor pladen er reduceret. De nye farver vil enten dække, eller blande sig med de farver på pladen, der er tilbage. "Jeg trykker oftest med 4 forskellige farver".
I den aktuelle udstilling har Finn Jensen samlet en række værker, der viser eksempler på de teknikker han har beskæftiget sig med.

Finn Jensen: Kat

Finn Jensen: Fugle

Karen Brandt
I dagene frem til d. 2.12. udstiller medlem af Grafisk Gruppe, Karen Brandt, sine seneste print i Værkstedsgalleriet.
På udstillingen viser hun arbejder, der reflekterer flere globale anliggender som vi møder i hverdagen. Hun spørger f.eks. til, om vi har for meget medvind, om tiden er forpasset for naturbefolkninger i det sydøstlige Afrika, om mange indiske børn får mulighed for andet end at skaffe til dagen og vejen, om hvedemel blev en invasiv art på prærien osv. Men derudover møder vi humoristiske blik fra bebrillede katte og smilende blæksprutter i Køge Bugt.

Karen Brandt: Greta Thunberg, træsnit

Inga Vestergaard Sørensen
Næsten levende fugle fylder grafikernes værkstedsgalleri på Havartigården
Månedens kunstner, Inga Vestergaard Sørensen, også udstillingsaktuel på den censurerede udstilling "Fugl" på Johannes Larsens Museet i Kerteminde, er uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding. I 2013 blev hun grebet af også at arbejde med grafik og er netop nyt medlem i Grafisk Gruppe på Havarthigaarden, Havarthivej 6, Holte.
"Jeg er meget optaget af fuglene, som er en stor inspirationskilde til både keramikken og grafikken. De mange års skitser og eksperimenter fra leret, omsætter jeg på kobber- og træplader til grafiske tryk". Efter 27 inspirerende år i Vestjylland med Havlit Stentøj sammen med ægtefællen Asger Kristensen og nabo til Skallingen, rasteplads for trækfugle og et særligt fuglebeskyttelses- og habitatområde, har de rykket teltpælene op og er flyttet til København. "Fuglene er stort set fulgt med, da vi nu har dem som naboer ved Naturnationalpark Amager med Amager Fælled, Kalveboderne og Kongelunden" fortæller hun.
Et ophold på Hirsholmene i Bovins hus 2016 har sat sine spor i kunstnerens hukommelse. Midt i juli måned blandt æg, unger og hidsige forældre, følte hun næsten, at hun selv var en fugl. "Tejsten ynglede blandt stenene på molen og det var en stor fornøjelse at følge disse, omend sky fugle på nært hold. Særlig svartbagen og dens store unger var altid ude på rov og ballade".
I efteråret 2017 rejste Inga i Japan i 14 dage, hvilket gav idéer til nye motiver.
I maj 2018 var hun på endnu et 'kunstnerophold', denne gang i kunstnerboligen "Art56" i Hvide Sande. Nyt for hende var her at studere fjordfiskeriet og sildefangsten på nært hold. "Jeg strejfede rundt på havnen og fandt suler, der lå døde henslængte I en bunke, fanget af trawlet fra en kutter." Sulerne er et af motiverne på Inga Vestergaard Sørensens 40 udstillede værker.
Flyv en tur forbi.

Inga Vestergaard Sørensen: Klyder, træsnit

Birte Brostrøm
I dagene frem til d. 7.10. udstiller grafiker Birte Brostrøm i Værkstedsgalleriet.
Birte Brostrøm er medlem af Grafisk Gruppe og uddannet på Skolen for Brugskunst. På udstillingen viser hun sine arbejder gennem en årrække. Netop det grafiske udtryk står stærkt i hendes billeder - såvel de markant sort/hvide tryk som de spændende grafikcollager viser et skarpt øje for såvel farve som komposition.
For tiden er det akvatinte, men også køkkenlitografiske udtryk der undersøges. Ud over grafikken er Birte Brostrøm optaget af at væve.

Arbejdsudstilling i Værkstedsgalleriet
Billedkunstner og grafiker Lykke Bellum udstiller i Grafisk Gruppes værkstedsgalleri på Havarthigården.
Udstillingen kan ses 1.august - 1.september på hverdage kl. 8-15, fredage kl. 8-12.
Lykke Bellums grafik, der fremstår præcist og i lysende, varme toner kredser tematisk om natur og gamle symboler - herunder fra helleristninger og middelalder. Især kirkelige temaer inspirerer kunstneren, der har en baggrund i både kunsthistoriske og teologiske studier. Således er motiver fra gyldne altre fra de gamle romanske kirker direkte inlejret i billederne.
Lykke Bellum, der også er aktuel med en udstilling på Lyngby Rådhus frem til d.16.8., er medlem af Grafisk Gruppe, Havarthigaarden, og har desuden Galleri 12 på Kronborg, åbent hver torsdag og søndag.
Hun har bl.a. udstillet i kirker og kunstforeninger i og udenfor Danmark. Derudover arrangerer hun kurser for børn/ institutioner og for voksne.

75 grafiske værker
AOF's tre grafikhold udstiller på Værkstedgalleriet 7.januar - 22.januar 2019
Grafiker Charlotte Grangaard Jensen underviser grafikholdene på Havarthigaarden i Holte, og de næste 2 uger udstiller hendes kursister efterårs- og vinterarbejder på Værkstedsgalleriet, Havarthigaarden.
Udstillere:
Christian Sabber Jensen, Palle Lindgaard-Jørgensen, Peter Krygell, Eva Terkelsen, Helle Lillelund Aggebo, Inga Schlosser, Marie Birgitte Arborg, Signe Aaen, Hanne Nielsen, Charlotte Marcussen, Hanne Thomsen, Karen Brandt, Helga Bugge, Torben Dahl, Peter Grünbaum Anne Louise Bachmann, Hanne Axelsson, Ghita Bech Svensen, Elisabeth Davidsen, Helle Egevang, Dorthe Hassingboe, Helle Jørgensen, Lotte Müller,Teresia Nissen, Luc de Visme, Inga Vestergaard Sørensen, Kristin Wiborg Sørensen, Marianne Toftum.
De 28 grafikkursisters vinterudstilling viser en mangfoldighed indenfor de grafiske teknikker og deres udtryk.
Udstillingen er farverig, fantasifuld, figurativ, abstrakt, fabulerende og spændende.
Det grafiske tryk har fået fornyet status i billedkunsten, og der eksperimenteres på fuld kraft i det store Grafikværksted på Havarthigaarden med eget udtryk i sammenspil med trykkets omstændelige og forudsigelige /nogen gange uforudsigelige processer. Der ridses i, snittes i, ætses i plader. Overflader i træ, linoleum, pap, metal eller fotopolymerfilm behandles, så de kan afgive et motiv på et stykke papir. Originalgrafik (som vises her) er det magiske møde - kysset mellem en bearbejdet plade og et stykke papir.
På udstillingen vises både klassiske teknikker som træsnit og radering, men også metoder som collografi, carborundumtryk, fotogravure og xerolithografi er repræsenteret.
Desuden vises en bogopgave med original grafik med temaet: " Land" udført af Torsdagsholdet og Charlotte.
Bliver man inspireret af billederne er der mulighed for at prøve selv. I Uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser i Grafisk Gruppes store grafik-atelier på Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.

76 grafiske værker
76 grafiske værker af AOF's 3 kursistgrafikhold udstilles 6-22 februar 2018.
Udstillere:
Ditte Duus, Palle Lindgaard Jørgensen, Birgit Dalum, Helga Bugge, Janne Hovmand Storm, Helle Lillelund Aggebo, Anna Halberg, Christian Sabber Jensen, Lene Kattenhøj, Christinna Rasmussen, Eva Terkelsen, Lars Degnbol, Karen Brandt, Torben Dahl, Peter Grünbaum, Jens Boje Hansen, Peter Krygell, Hanne Axelsson, Ghita Bech Svensen, Elisabeth Davidsen, Helle Egevang, Dorthe Hassingboe, Inga Vestergaard Sørensen, Kristin Wiborg , Marianne Toftum og Luc de Visme.
Grafiker Charlotte Grangaard Jensen underviser AOF grafik holdene på Havarthigården i Holte, og de næste to uger udstiller hendes kursister forårets arbejder på Værkstedsgalleriet Havarthigaarden. De 26 grafikkursisters forårsudstilling er farverig, fantasifuld, figurativ og abstrakt, fabulerende, og forårsagtig. På udstillingen vises både klassiske teknikker som træsnit, kobbertryk og fotogravure, men også nye metoder som for eksempel collografi, xerolithografi og gelliprint er repræsenteret.
Bliver man inspireret af billederne er der mulighed for at prøve selv. I Uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser på Grafisk Værksted, Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.

14 medlemmer udstiller
Fra den 4.november 2017 udstiller 14 af gruppens medlemmer på Værkstedsgalleriet. Udstillingen startede i forbindelse med Søllerød Kunstforenings marked for kunst og kunsthåndværk 4-5/11, hvor der også blev afholdt åbent værksted.
Karen Abell, Birgith Anton, Malone Dietrich, Christie Munck, Ingrid Lerche Fuglsang, Grethe Jørgensen, Jorun Shah, Lone Klan, Tine Zielinski, Eva Nedergaard, Sten Lykke Madsen, Agnete Fabricius Kjær, Clarissa Bryld og Cathrine Ravnhøj udstiller.

Havet omkring Danmark
Fra den 13. juni til den 1.august 2017 udstiller grafikeren Karen Abell i anledning af sin 80 års fødselsdag 'Havet omkring Danmark' på Værkstedsgalleriet. Udstillingen er en del af en større udstilling af samme navn der - i perioden 3. september til 21. oktober - vises på Fyns Grafiske Værksted i Odense.

7 grafikere udstiller
Fra den 23. maj til 13. juni 2017 udstiller følgende grafikere:
Birte Brostrøm, Clarissa Bryld, Lykke Bellum, Lone Klan, Jorun Shah, Birgith Anthon og Susanne Winther på Grafisk Gruppes Værkstedsgalleri, Havarthigården, Holte

AOF's kursistgrafikhold udstiller
76 grafiske værker af AOF's kursistgrafikhold udstilles i "Værkstedgalleriet" 2.maj 23.Maj 2017.
Grafiker Charlotte Grangaard Jensen underviser AOF grafikholdene på Havarthigården i Holte, og de næste uger udstiller hendes kursister forårets arbejder på Værkstedsgalleriet Havarthigaarden.
De 29 grafikkursister`s majudstilling er farverig, fantasifuld, figurativ og abstrakt, altfavnende, fabulerende, forførende og forårsagtig.
På udstillingen vises både klassiske teknikker som træsnit, kobbertryk og fotogravure, men også nye metoder som for eksempel collografi, xerolithografi og gelliprint er repræsenteret.
Bliver man inspireret af billederne er der mulighed for at prøve selv. I Uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser på Grafisk Værksted, Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.
De 29 udstillere:
Birgith Christensen, Lise Fabricius, Trine Gregersen, Anna Halberg, Mette Marie Holm, Christian Sabber Jensen, Christinna Rasmussen, Eva Terkelsen, Karen Brandt,Torben Dahl, Sarah Maria Fritsche, Peter Grünbaum, Jens Boje Hansen, Peter Krygell, Merete Kvist, Christie Munck, Jens Wedel Nielsen, Merete Olsen,Hanne Axelsson, Ghita Bech Svensen, Elisabeth Davidsen, Helle Egevang, Dorthe Hassingboe, Lotte Müller, Cathrine Ravnhøj/ Catravn, Inga Vestergaard Sørensen, Kristin Wiborg Sørensen, Marianne Toftum, Luc de Visme.

På opdagelse i teknikkerne
CAT RAVN udstiller på Værkstedsgalleriet tirsdag den 28. marts - tirsdag den 2. maj
CAT RAVN arbejder med figurativ grafik - både portrætter, landskaber og dyr. På Værkstedsgalleriets udstilling er det især dyrene der dominerer. Et sted suser en ugle forbi med udbredte vinger, en gruppe elefanter tager sig en svømmetur og næsehorn og panda er på vej ud mod beskueren. Alle værkerne er i stærke farver, og alle tager udgangspunkt i foto blandet med mange forskellige slags grafik.
CAT RAVN siger selv, at hun har en stor værktøjskasse med teknikker, hvor hun finder de enkelte elementer. Eksempelvis lader hun både fotogravure, stregætsning, xerolithografi og koldnål indgå i det samme billede. De mange teknikker gør værkerne dynamiske, og giver mulighed for at gå på opdagelse i de enkelte detaljer.

Yndefulde Svæv
Christie Munck gæsteudstiller på Værkstedsgalleriet tirsdag den 21. februar - tirsdag den 21. marts
Christie Munck er tidligere portrætfotograf, men har i flere år fulgt AOFs grafikhold hos Charlotte Grangaard, og gæsteudstiller i den kommende periode på Værkstedsgalleriet.
Christie siger om sine billeder, at hun arbejder med at skabe lethed, og afprøver og eksperimenterer med nye teknikker - blandt andet Gelli - Print. Her valser hun farven på en geleagtigt printplade og aftørrer, så kun enkelte områder står tilbage. Når hun samtidig anvender meget lyse pastelfarver, frembringes en lethed - grænsende til det yndefulde - hvor formerne svæver i rummet.

Forårsudstilling - 25 kursister fra AOFs grafikhold udstiller på Værkstedsgalleriet
Torsdag den 2. februar - Mandag den 20.februar 2017
Så er det igen tid til at se efterårets værker fra AOF grafikholdene på Værkstedsgalleriet.
Det er grafikeren Charlotte Grangaard Jensen der har undervist holdene, og på udstillingen ses en spændende blanding af de mange grafiske teknikker kursisterne har arbejdet med.
Udstillerne er:
Hanne Axelsson, Marianne Toftum, Inga Vestergaard Sørensen, Ghita Bech Svensen, Luc de Visme, Helle Egevang, Kristin Wiborg, Dorthe Hassingboe, Catravn, Gerd Jessen, Elisabeth Davidsen, Birgitte Greve, Karen Brandt, Sarah Marie Fritshe, Peter Krygell, Torben Dahl, Peter Grünbaum, Line Lundvig Færch, Merete Kvist, Christie Munck, Jens Boje Hansen, Eva Terkelsen, Birgit Dalum, Christinna Rasmussen, Monique Rubaudo.

Skønne timer, en god historie - lige udenfor
1.december 2016 - 1.februar 2017
Henrik Scherer fra Grafisk Gruppe, Havarthigården blev for nogle år siden kontaktet af forfatteren John Rasmussen der stod med manuskriptet til en børne - og oplæsningsbog, men manglede en dygtig tegner til at formidle historien. Tanken bag historien var at skabe en fælles oplevelse for børn og voksne på opdagelse i naturen, og han lader i bogen en bedstefar og to børnebørn opleve livet omkring søen og vandhullets poesi, ligesom han sender børnene på strejftog ind i fortiden, hvor man havde andre forklaringer på mange ting.
Henrik Scherer påtog sig opgaven som illustrator, og endte med 27 naturalistiske blyantstegninger til at skabe den rette stemning til historien.
Det er disse originaltegninger der for første gang udstilles samlet på Værkstedsgalleriet, og er sat op med fragmenter af teksten til bogen.
Henrik Scherer er både billedhugger, tegner og grafiker, og underviser i alle tre discipliner. Siden 1989 har han været medlem af Grafisk Gruppe, hvor han arbejder med mange forskellige grafiske teknikker.
Den færdige bog findes på udstillingen, så der er mulighed for at se historien i sin helhed, ligesom bogen stadig kan købes hos Henrik Scherer.

Tryk på Tryk
14 medlemmer af Grafiske Gruppe Havarthigården udstiller tirsdag den 28. juni - tirsdag den 6. september 2016.
'Tryk på Tryk' bliver igen i år temaet for Grafisk Gruppes sommerudstilling på Værkstedsgalleriet
Idéen er, at alle deltagere afleverer et grafisk tryk til en kollega der kvitterer med et af sine. Derpå bearbejder man frit hinandens værker og får på den måde skabt to nye.
De enkelte grafikere bruger både tryk, klip og tegning til at ændre det oprindelige billede, men forsøger samtidig at være loyale overfor det tema som ophavsmanden har udstukket.
På udstillingen er alle 14 billeder hængt op parvis, så man kan gå på opdagelse og prøve at se om man kan skelne ændringerne på originalerne.
De 14 udstillere er:
Lykke Bellum / Karen Abell, Clarissa Bryld / Line Holmblad, Henrik Scherer / Malone Dietrich, Susanne Winther Hansen / Grethe Jørgensen, Agnete Fabricius Kjær / Leif Petersen, Birthe Brostrøm / Lone Sander Klan, Ingrid Lerche Fuglsang / Birgith Themberg Anthon

Færøske øjeblikke
Jorun Shah udstiller på Værkstedsgalleriet tirsdag den 31.maj - mandag den 27.juni 2016.
Jorun Shah er født og opvokset på Færøerne, og selv om hun har boet væk fra øerne hele sit voksenliv, udspringer hendes motiver ofte fra oplevelser derfra. 'I det øjeblik hvor jeg ser noget usædvanligt, bliver jeg inspireret' siger Jorun Shah om sine grafiske værker. Og inspirationen transformeres på denne udstilling til tryk med grinder, dansende menneskekæder og silhuetter, der dukker frem af disen på fjeldet. Billederne udstiller hun de nærmeste uger på Værkstedsgalleriet, Havarthigården i Holte.
Jorun Shahs tryk er udskåret i pap, såkaldt collografi, og trykt med flere farver oven på hinanden. Som oftest er det forskellige nuancer af rød, gul og blå der er med til at give de farvetoner Jorun Shah bruger til sin skildring af de grønne og stormforblæste øer.

Forårsudstilling

22 kursister fra AOFs grafikhold udstiller på Værkstedsgalleriet 17/5-31/5 2016.
Traditionen tro udstiller kursister fra AOFs tre grafikhold deres forårsarbejder i Grafisk Gruppes Værkstedsgalleri på Havarthigården i Holte.
Det er grafikeren Charlotte Grangaard Jensen der underviser holdene, og udstillingen er som altid en spændende og inspirerende blanding af klassiske grafiske teknikker - træsnit og kobbertryk samt nyere teknikker som køkken- og xerolithografi, hvor henholdsvis sølvpapir og fotokopi indgår som en del af processen.
Udstillerne er:
Stine Elle, Trine Gregersen, Merete Kvist, Signe Aaen, Hanne Axelsson, Elisabeth, Davidsen, Helle Egevang, Dorthe Hassingboe, Gerd Jessen, Christie Munck, Christinna Rasmussen, Cathrine Ravnshøj, Inga Vestergaard Sørensen, Ghita Bech Svensen, Kristin Wiborg Sørensen, Marianne Toftum, Luc de Visme, Karen Brandt, Torben Dahl, Sarah Maria Frische, Jens Boje Hansen, Peter Krygell

Diverse håndtryk
Birgith Anthon udstiller på Værkstedsgalleriet 27/4 - 17/5 2016. Birgith Anthon kalder sin udstilling 'diverse håndtryk' med eksempler på collografitryk, hvor pap anvendes som trykplader, samt xerolithografi, hvor der bruges fotokopier til trykkene.
I udstillingen eksperimenterer Birgith Anthon dels med farvede mønstre inspireret af kunstneren Terry Winters - der sidste år udstillede sine farverige tryk på papir på Louisiana - dels med parafraser over Henning Anthons dyre- og plantetegninger fra Politikens naturbøger.

Hunde, mennesker og andre vingede væsener
Inge Falkentorp Rein udstiller på Værkstedsgalleriet tirsdag den 14.marts - tirsdag den 26.april 2016
Inge Falkentorp Rein viser en række af sine nyeste billeder på Værkstedsgalleriet.
Udstillingen består af farvetryk med motiver af mennesker og dyr, Inge Falkenorp møder på sin vej og portrætterer på en helt særlige måde. Vi møder et hoved, hvor en syngende fugl er groet fast, en lille mand med små vinger på skuldrene og en bekymret buldog. Det er op til beskueren selv at udrede historierne, men fælles for dem alle er en underliggende humor, som Inge Falkentorp formidler, så billederne får både kant og dybde.
Grafikken er dels trykt med fotokopier brugt som trykplader, såkaldt Xerolithografi, dels med paptryk.Tegningerne er farvekridt og akvarel.
Inge Falkentorp Rein er uddannet på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiets billedskoler i København, hvor hun senere selv har undervist i tegning. Sideløbende tegnede hun til Aktuelt og Politikens Magasin, og i 60´erne havde hun sin egen tegneserie i BT samtidig med, at hun var en flittig udstiller af malerier, akvareller, tegninger og grafiske arbejder.
Inge Falkentorp har desuden udgivet bogen "Kunsten at glo" med tegninger fra hverdagslivet.

25 års grafiske aftryk
Suzanne Gravesen udstiller i Værkstedsgalleriet tirsdag den 3. februar - tirsdag den 8. marts 2016
Suzanne Gravesens retrospektive udstilling i Værkstedsgalleriet viser et bredt udsnit af hendes 25 års arbejde med grafik. Billederne er inspireret af naturen, ofte helt ned i mikroskopiske detaljer, som Suzanne har set dem i sit arbejde som mikrobiolog og siden overført til forskellige grafiske udtryk. Især har farveakvatinte, hvor der arbejdes med forskellige toner, været hendes foretrukne teknik.
Suzanne Gravesen har været tilknyttet Havarthigårdens grafiske værksted siden 1991 - både som kursist på AOFs grafikkurser - og de sidste 10 år som medlem af Grafisk Gruppe.
Med udstillingen på Værkstedsgalleriet tager Suzanne Gravesen samtidig afsked med grafikken som medie, da dårligt syn desværre har sat en stopper for hendes arbejdet med de mangeartede teknikker. Suzanne Gravesen stopper dog ikke sine kunstneriske aktiviteter helt, men helliger sig i stedet akvarelmaleri, som hun i mange år har dyrket sideløbende med grafikken.

Køkkenlithografi og Kobbertryk
Fra 19.januar til 27.januar 2016 udstiller AOFs grafikhold efterårets arbejder på Værkstedgalleriet
Grafiker Charlotte Grangaard Jensen underviser AOFholdene på Havarthigården i Holte, og de næste to uger udstiller hendes kursister efterårets arbejder på Værkstedsgalleriet over gården. På udstillingen vises både klassiske teknikker som træsnit og kobbertryk, men også nye metoder som for eksempel xero - og køkkenlithografi, hvor fotokopier og sølvpapir indgår som en del af processen.
Bliver man inspireret af billederne er der mulighed for at prøve selv. I Uge 26 og 27 er der sommergrafikkurser på Grafisk Værksted, Havarthigaarden, hvor Charlotte Grangaard Jensen underviser.
Udstillerne er:
Torben Dahl, Peter Grünbaum, Jens Boje Hansen, Luc de Visme, Steen Lykke Madsen, Poul Haugsted, Peter Krygell, Hanne Axelsson, Ghita Bech Sørensen, Mette Boesgaard, Karen Brandt, Birgit Dalum, Elisabeth Davidsen, Helle Egevang, Stine Elle, Sarah Marie Fritsche, Gerd Jessen, Lene Kattenhøj, Merete Kvist, Susanne Larsen, Christie Munck, Henriette Nolsøe, Christinna Rasmussen, Gie Siemonsen, Ane Borgbjerg Skjødt, Inga Vestergaard Sørensen, Inge Thorning, Sigrid F. Toft, Marianne Toftum, Signe Aaen

Fabulerende former
Jens Boje Hansen er kursist på AOFs grafikkursus på Havarthigården, og har i de sidste syv år fulgt undervisningen hos grafikeren Charlotte Grangaard Jensen. 3.december til 19.januar er han gæsteudstiller på Værkstedsgalleriet på Havarthigården, hvor han viser et bredt udvalg af sine billeder.
Jens Boje siger selv, at han arbejder med modsætningsfyldte udtryk, hvor mennesker og andre væsener skildres i dramatiske attituder, som på samme tid kan være både alvorlige og humoristiske.
Formen er fabulerende - som Picasso - med en enkel streg, der antyder groteske former, og kraftige farver, som gør billederne meget iøjenfaldende.
På udstillingen er der blandt andet eksempler på stregætsninger, linoleumstryk, træsnit og paptryk.

Gløder og gyldne altre
Lykke Bellum, medlem af Grafisk Gruppe Havarthigaarden siden 2001 - udstiller på Værkstedsgalleriet på Havarthigaarden 6/11 - 27/11 2015.
Desuden er Lykke Bellum medlem af Kronborg Gallerierne på Kronborg, hvor hun har sit daglige virke i Galleri 12.
Lykke Bellum arbejder blandt andet med mønstre og strukturer - og henter inspiration på mange rejser og ikke mindst på Kronborg Slot, hvor man kan iagttage udsmykninger på de tykke mure, som stammer fra 1585, da Kronborg blev et renæssanceslot. Nogle af de udstillede værker stammer fra aftryk fra en frise, der løber som et bånd under kobbertaget på alle fire længer på Kronborg.
Endvidere er Lykke Bellum stærkt inspireret af sit tidligere studium i kunsthistorie, og af "De gyldne altre" fra en svunden tid. De gamle romanske kirker er for længst forsvundet - men "De gyldne altre" fra blandt andet Tirstrup kirke, er bevaret på National Museet. I nogle af Lykke Bellums grafiske værker ser man, hvordan hun skildrer Tirstrup Krucifikset og Kristus som den "Sejrende Kristus" med forgyldt kongekrone.
I de udstillede værker, anvender Lykke Bellum flere forskellige teknikker, blandt andet serigrafi, træsnit og viskositetstryk.

På vejene mellem Holte, New York og Troja
Clarissa Bryld udstiller på Værkstedsgalleriet 9/10 - 4/11
Clarissa Bryld er nyeste medlem af Grafisk Gruppe efter syv år som kursist på AOFs grafikkurser hos Charlotte Grangaard Jensen. I næste periode udstiller hun et udvalg af sine værker på Værkstedsgalleriet, Havarthigården.
Clarissas billedunivers rækker fra mennesker, bygninger og landskaber - og det liv der udfolder sig på vejene imellem - til langt ind i den græske mytologi.
Udstillingen tager os med på en rejse til blandede mennesketyper fra New York, kulørte byer i Italien med dagligliv på gader og torve, og oplevelser fra bus og strand i det sydlige Europa.
Inspireret af den græske mytologi lader Clarissa Bryld Trojas mur danne baggrund for et abstrakt tema om krig og vandring, og vi møder Ikaros på vej i havet, efter vingerne er smeltet.
De fleste af arbejderne er udført som koldnål, radering og akvatinte, ofte med flere trykfarver eller plader.

Sommerudstilling 16/6 - 1/9 2015
16 medlemmer af Grafisk Gruppe har til årets sommerudstilling byttet tryk, og derefter - helt legalt - ændret på originalen ved at trykke ovenpå, tegne nye former eller figurer eller klæbe helt andre elementer ind i oplægget. Kunstnerne har været meget loyale overfor hinandens værker og alle dannet modbilleder som tilføjer noget ekstra til originalen.
Som beskuer kender man ikke de rene oplæg, men nærlæser man de enkelte billedpar, er det alligevel muligt at se, hvad der var og hvad der er kommet til. Og ellers må man gøre som Finn Jensens kat, der dukker op midt i af et farvehav af Suzanne Gravesen: Slå ud med poterne og kigge sig nysgerrigt omkring.
De udstillende kunstnere er :
Suzanne Gravesen og Finn Jensen, Birgith Anthon og Tine Zielinski, Lykke Bellum og Line Holmblad, Lone Sander Klan og Jorun Shah, Malone Dietrich og Dorthe Gudmundsson, Susanne Winther Hansen og Birthe Brostrøm, Grethe Jørgensen og Agnete Fabricius Kjær, Karen Abell og Henrik Scherer

22 Kursister fra AOF
22 Kursister fra AOF udstiller på Værkstedsgalleriet 2.juni - 17.juni 2015
Der er gang i både udtryk, farver og teknikker når AOF holdene udstiller deres forårsarbejder på Værkstedgalleriet i de kommende uger. Her arbejdes i et nutidigt formsprog med farvestærke afbildninger - af bl.a. metalkonstruktioner, jordkloder og en græsslåmaskine - trykt i mange forskellige teknikker. Kursisterne har arbejdet både med klassikere som træsnit, akvatinte og koldnål, men også med nye metoder som xero - og køkkenlithografi, hvor der henholdsvis anvendes fotokopi og sølvpapir som trykplade.
Udstillerne er:
Clara Elisabeth Bryld, Torben Dahl, Birgitte Greve, Peter Grünbaum, Jens Boje Hansen, Birgith Themberg Anthon, Inge Thorning, Iben Bernth Zachariassen, Susanne Armand, Trine Gregersen, Michala Hoffmann, Gerd Jessen, Charlotte Pontoppidan Møller, Hanne Axelsson, Elisabeth Davidsen, Helle Egevang, Anne Borgbjerg Skjødt, Inga Vestergaard Sørensen, Marianne Toftum, Luc de Visme, Stine Elle og Birgit Dalum

Folk og Fæ
Inge Falkentorp Rein udstiller i Værkstedsgalleriet 21.april 2015 - 19. maj 2015.
Inge Falkentorp Rein er yderst opmærksom på sine omgivelser og videregiver generøst sine iagttagelser via skitseblokken til os andre - hvad enten det er uldne får på færøske marker eller pelsklædte mennesker i bibliotekets læsesal.
Faktisk kan man sige at der ikke er den store forskel på folk og fæ hos Inge Falkentorp. Begge parter skildres med et kærligt og humoristisk blik. De gamle væddere der drømmende stiller sig an foran de unge får, der upåvirkede hopper videre. Og hele persongalleriet af familien Danmark, hvor alle - som i virkeligheden - har fået deres helt egen personlighed.
Inge Falkentorp udstiller skitser i fedtfarver - og færdige tryk både i xerolithografi og i en blanding af forskellige grafiske teknikker.

30 år med grafik og kalligrafi
Lone Sander Klan udstiller i Værkstedsgalleriet 11.marts 2015 - 14. april 2015
Der er kraft og bevægelse i billederne i denne retrospektive udstilling af Lone Sander Klan på Værkstedsgalleriet, hvor hun udstiller udpluk fra 30 års grafisk arbejde.
I de forløbne år har Lone Klan afprøvet de fleste grafiske teknikker, hvor litografien en overgang blev hendes foretrukne. Motiverne kredser oftest om landskaber med træer, fugle og kalligrafi - kunsten at skrive smukt.
Kalligrafien hidrører fra Lone Klans 20 år i Iran, og den er i mange af billederne den bærende kraft. Malet med brede strøg og svævende ovenpå baggrunde af landskaber og farveflader - eller transformeret til forkrøblede træer, der igen bliver til en scenografi for en personlig fortælling. I det hele taget er udstillingen fyldt med historier - fra småbitte sorthvide landskabsbilleder - som persiske miniaturer - til store flerfarvede litografier.
Lone Klan skildrer voldsomme uvejrshimle i sine billeder - måske er uvejret dæmpet lidt i løbet af de 30 år - men det er langt fra blevet vindstille om Lone Klan.

Farveglad Grafik
Sten Lykke Madsen udstiller i Værkstedsgalleriet 3.februar - 3.marts 2015
Man kan ikke undgå at blive i godt humør når man besøger Sten Lykkes univers og ser hans farvestrålende billeder af fabeldyr med vinger og pels, og det stiger yderligere når man nærlæser billederne med de mange grupper af frodige - og oftest lyserøde - kvinder der mylder frem i samtaler - eller nærkamp? med både mænd, øgler og varaner.
Sten Lykkes arbejder består både af tryk af litografiske plader der giver et væld af nuancer i hvert enkelt billede, og af stregtegninger, linoleumstryk og ætsninger på kobberplader.
Egentlig er Sten Lykke Madsen bedst kendt som keramiker. Hans humoristiske skulpturer er i tidens løb fremstillet både på Bing og Grøndahl, Den Kgl. Porcelænsfabrik og Kählers keramiske fabrik og udstillet over det meste af verden. Men udover sin keramiske produktion er Sten Lykke også en produktiv grafiker på Havarthigårdens grafiske værksted.
Sten Lykke Madsen er desuden udstillingsaktuel på Sophienholm fra den 28. februar til den 19. april hvor han udstiller med sammenslutningen Keramiske Veje.
Arbejderne til denne udstilling har Sten Lykke fremstillet på The International Ceramic Research Center i Skelskør, hvor keramikere fra hele verden mødes, udvikler ideer og inspirerer hinanden.

Grafik med tape og boremaskine
Karen Abell udstiller i Værkstedsgalleriet 12. januar - 3.februar 2015.
Ved første øjekast minder Karen Abells farvetryk om en række detaljerede oversigtskort fra en vejviser. Men man opdager hurtigt at de snorlige boulevarder og krydsende stier ikke fører til kendte steder. Karen Abell digter og indretter byrum i sine egne former og farver. I flere billeder trykker hun bløde organiske former ind over den kantede by så der opstår et ekstra plan, og man ser ned på områderne højt oppe fra luften. Men alle tryk giver rig mulighed for selv at digte med.
Karen Abell bygger sine tryk op af tapestrimler og fræser med boremaskine direkte ind i akryl - eller kobberpladen, inden hun har påført farven.

Grønne Øer
Eva Nedergaard udstiller på Værkstedsgalleriet tirsdag den 18.november 2014 - tirsdag den 6.januar 2015.
Eva Nedergaards fine naturalistiske tryk inviterer beskueren ud på en grafisk Irlandsrejse. Kom med til grønne øer i blåt hav - fra Inishmore i vest, hvor husene står kridthvide med grå stengærder - via Ireland´s Eye mod øst, hvor mågerne alene regerer over ruiner og rugepladser - og slut af på hovedøen med klostre, fæstninger og et enkelt regnvådt træ i Kilkenny.
Eva Nedergaard arbejder oftest med akvatinte fremstillet ud fra 1-4 kobberplader, men har også enkelte linoleumssnit med på udstillingen i Værkstedsgalleriet.

Aftryk
Susanne Winther Hansen udstiller på Værkstedsgalleriet tirsdag den 28.oktober - tirsdag den 11.november.
Aftryk af meterhøjt ukrudt og sære dyreformer, fotogravure af mørke vandløb og elementer fra Gericaults tømmerflåde trykt på birkefinér, dette er nogle af elementerne fra et æstetisk, men også dystert naturunivers Susanne Winther Hansen viser på Værkstedsgalleriet i den kommende periode.

Det var kattens.....
Finn Jensen udstiller på Værkstedsgalleriet tirsdag den 16.september - tirsdag den 14.oktober
Finn Jensen har en forkærlighed for katte af alle slags, både når de følger deres natur - på evig jagt efter fugle - eller når de stående gestikulerer som politikere i krydsild. Kattene skildres med humor i linoleum - og træsnit, der er grafikerens foretrukne trykteknikker.
Finn Jensen har ladet sig inspirere af Picassos særlige reduktionstryk og Johannes Larsens fuglebilleder til udstillingen på Værkstedsgalleriet.

Sommerudstilling
10 medlemmer af Grafisk Gruppe udstiller i Værkstedsgalleriet 3/7 - 16/9 - med næsten lige så mange forskellige teknikker. På udstillingen kan ses kobbertryk i flere former, frotté -, pap - og linoleumstryk, lithografi på akvarelbund samt fotogravure.
Udstillerne er:
Grethe Jørgensen, Henrik Scherer, Eva Nedergaard, Birgith Anthon, Tine Zielinski, Lone Klan, Lykke Bellum, Karen Abell, Birte Brostrøm og Susanne Winther Hansen

19 kursister udstiller
19 Kursister fra AOF udstiller et mix af teknikker på Værkstedsgalleriet Torsdag den 15.maj - tirsdag den 3.juni 2014
Nye og gamle grafiske teknikker kombineres og bliver til spændende tryk på denne udstilling hvor kursister fra AOFholdene udstiller på Værkstedsgalleriet.
Der er skåret i pap og træ, ridset i aluminium, ætset i kobber og malet på gamle film. Nogle har eksperimenteret med tryk som Asger Jorn og Picasso - andre med Rembrandt, Goya og Mary Casset - men alle med et nutidigt billedsprog.
Bliv inspireret af udstillingen og prøv det selv. I Uge 26. og 27. er der Sommergrafik med ugekurser på Grafisk Værksted, Havarthigaarden. Det er grafikeren Charlotte Grangaard Jensen der underviser i begge uger.
Udstillerne er:
Hanne Axelsson, Birgit Dalum, Elisabeth Davidsen, Jens Boje Hansen, Trine Gregersen, Peter Grünbaum, Joachim Kattrup, Christie Munck, Michael Neidhardt, Leif Petersen, Irene Rosenkrantz, Henrik Scherer, Annette Schwartz, Inga Vestergaard Sørensen, Marianne Toftum, Pernille S. Tønning, Luc de Visme, Tine Zielinski og Grete Jørgensen

Tjek på teknikken
Leif Vilhelm Petersen udstiller på Værkstedsgalleriet 8/4 - 15/5 2014
Umiddelbart kan Leif Vilhelm Petersens grafik virke let aflæselig, men ser man nærmere på billederne, dukker der fortællinger op - om mennesker og miljøer, hvor beskueren inviteres ind og selv kan digte videre.
Leif Vilhelm Petersen har arbejdet med grafik i mange år, før han begyndte på AOF’s grafikkursus på Havarthigården. Alligevel vil han ikke undvære den ugentlige kursusdag, hvor han - som han selv siger - bliver inspireret og udfordret af læreren, grafikeren Charlotte Strandgaard.
Udstillingen viser en flot vifte af de mange forskellige teknikker, håndværket dækker. Oplæggene skabes ofte via en fotografisk proces på computeren, inden de gennem grafiske teknikker bliver til færdige værker, der nu kan ses i Værkstedsgalleriet i form af fotogravurer, linoleumstryk og stregætsninger.

Forårslys over landskaber
Ingrid Fuglsang udstiller på Værkstedsgalleriet fra den 5. til 20. marts 2014
Årstidens skiftende lys betyder meget for Ingrid Fuglsang, og det fornemmes tydeligt i de fine landskabsbilleder hun udstiller på Værkstedsgalleriet i de nærmeste uger.
Nok er der solskin og forårsluft i motiverne fra Odsherreds lyse kyster, som Ingrid Fuglsang selv kalder dem, men også rusk og mystik i de Nordsjællandske landskaber når hun mørkner farverne og ridser små stregtegninger ind i de grafiske tryk - af menneskers vilkår gennem tiderne - fra vores fælles historie og kultur.
Oftest er det kobberplader der ridses og ætses og trykkes i forskellige farver for derved at udtrykke forskellige stemninger. De små stregætsninger bliver ridset ude i naturen, hvor Ingrid Fuglsang sidder direkte foran motivet.

Festlige hverdagstryk
Inge Falkentorp Rein udstiller på Værkstedsgalleriet fra den 24. januar til 25.februar 2014.

Værkstedsgalleriet myldrer i den næste periode af finurlige og farvestrålende indtryk fra hverdagslivet omsat til collografiske tryk af Inge Falkentorp Rein, der desuden viser en række sort/hvide linoleumssnit fra af nogle sine mange rejser til Østen.

Hvis man holder af Inge Falkentorp Reins bog "Glæden ved at glo", vil man også nyde denne udstilling. Inge Falkentorp Rein har en poetisk evne til at formidle sine indtryk så parken fyldes med snusende hunde og forelskede par, solbadere og livsnydere, og svævende over alle andre - en lykkelig mand med vinger. En varm udstilling på en kold vinterdag.

Melankolien er smilets hængekøje
Kursister fra AOFs grafikhold udstiller på Værkstedsgalleriet fra den 7. januar til 28. januar 2014
9 kursister fra AOFs tre dagshold udstiller deres tolkning af ovennævnte citat af Trine Rytter Andersen. Derudover inddrages flere forskellige teknikker i de enkelte arbejder. Det er der kommet nogle fine grafiske værker ud af hvor citatet tolkes både abstrakt og helt konkret og man samtidig bliver præsenteret for en faglig inspirerende udstilling.
De 9 kursister er Inga Vestergaard Sørensen, Sten Lykke Madsen, Malone Dietriech, Elisabeth Davidsen, Filippa Asved, Marianne Toftum, Hanne Axelsson, Luc de Visme og Lykke Bellum.

Store Formater
Karen Abell udstiller på Værkstedsgalleriet fra den 26.november til den 7.januar 2014
Karen Abell har denne gang valgt nogle af sine større tryk til Værkstedsgalleriet. Tidligere på året udstillede Karen Abell "Med fuglens blik" i Lyngby Kunstforening. De udstillede billeder kunne også her være et blik ned fra oven - på et mylder af byer, veje og sirlige havvækster - i smukke afdæmpede farver.

De fleste værker er skabt som dobbelttryk af kobberplader der er bearbejdet med fotogravure, tapecollager eller tegning med boremaskine, og derefter ætset.
Karen Abell har flere gange arbejdet med sine tryk på Gammel Dok, Statens Værksteder for Kunst.

Topografiske Aftryk
Annette Juel udstiller på Værkstedsgalleriet Fra den 23. oktober til den 26. november
Når man ser Anette Juel farvestrålende værker er det som at kigge ned på fremmede landskaber. Aftrykket af rykpladen danner former dybt i papiret, der derved fremtræder som små topografiske kort. Anette Juel har sin baggrund i tekstiler og er uddannet som væver fra Kunsthåndværkerskolen. Men de sidste 15 år har hun arbejdet helt frit med sit kunstneriske udtryk og har i de senere år også inddraget grafikken, hvor hun får tilfredsstillet sin glæde ved at arbejde med farver, som hun selv siger.

Grafiske Teknikker
Grafisk Gruppe viser eksempler på forskellige grafiske teknikker 30/8 - 22/10 i anledning af Havarthigaardens 40 års jubilæum

Sommerudstilling 2013
I perioden fra den 10. juni til 24. august udstiller 11 medlemmer af Grafisk Gruppe nyeste arbejder på Værkstedsgalleriet.
Udstillerne er:
Birgith Anthon, Lone Klan, Eva Nedergaard, Lykke Bellum, Jorun Shah, Susanne Winther, Grethe Jørgensen, Karen Abell, Karen Backhaus, Malone Dietrich, Birte Brostrøm,

27 kursister fra AOF's grafikhold 14/5 - 4/6
Kursisterne har fulgt AOF s grafikhold på Havarthigården med undervisning på Grafisk Gruppes værksted. Mange af deltagerne har været med på holdene gennem flere år, mens andre kun har deltaget denne ene sæson. Det er kursister fra tirsdags- onsdag- og torsdagsholdene der udstiller. Der er skåret i pap og træ, ridset i aluminium, ætset i kobber og malet på fotofilm. Nye og gamle grafiske teknikker kombineres for at skabe spændende trykplader. Nogle har eksperimenteret med tryk som Asger Jorn og Picasso, andre som Rembrandt, Goya og Mary Casset - men alle med et nutidigt billedsprog.
Udstillerne er:
Anne-Marie Albrecktsen, Julie Asmussen, Hanne Axelsson, Lykke Bellum, Birte Brostrøm, Clarissa Bryld, Bente Carstensen, Elisabeth Davidsen, Helle Egevang, Cecilia Florvall, Karin Foxvig, Line Lundvig Færch, Suzanne Gravesen, Jens Boje Hansen, Anne Houe, Agnete Fabricius Kjær, Olivia Løvenring, Kristian Mainz, Katrine Minssieux, Gitte Schleimann Petersen, Leif Petersen, Henrik Scherer, Annette Schwartz, Anne Catrine Steenbjerg, Luc de Visme, Iben B Zachariassen, Tine Zielinski.

Forskelligheder
Jorun Shah og Birgith Themberg Anthon 9/3 - 14/5 2013
Jorun Shah og Birgith Themberg Anthon har med den spændende udstilling "Forskelligheder" sat sig for at undersøge, hvilken effekt det får når deres billeder sættes op imod hinanden. Idéen har de fået fra "Matisse Picasso" der blev vist på MOMA i 2003, hvor museet udstillede de to kunstnere sammmen. Om de grafiske teknikker skriver de:
”De udstillede tryk er enten collografi, hvor udgangspunktet for trykket er en bearbejdet papplade, eller fotogravure som er et billede overført til trykpladen ved belysning – og derefter trykt. Alle tryk bliver forskellige afhængigt af farvevalg og aftørring. Vores billeder viser mangfoldigheden ved denne håndværksmæssige bearbejdning.”

Karen Backhaus
13/3-10/4 2013
Fra onsdag den 13. marts til onsdag den 10. april 2013 Karen Backhaus univers er befolket af mangefarvede menneske - og dyreskikkelser der veksler imellem det foruroligende og uhyggelige og det let humoristiske. Motiverne kommer frem i løbet af tegneprocessen og overføres - dels til kobber (akvatinte) - dels til tryk med lakerede papformer– begge er grafiske teknikker der får værkerne til at fremstå næsten tredimensionelt.

Slanger på stribe
Malone Dietrich 25/1-25/2 2013
Ifølge den kinesiske kalender, der følger månens og solens forløb over en tolv års dyrekreds, er 2013 Slangens år. Året begynder den 10. februar 2013 ved anden nymåne efter vintersolhverv.
“En slange i huset er et godt tegn.” Den er ivrig, snu, intelligent og klog. Den får penge til at yngle og sørger for mad på bordet. Slangens hamskifte er symbol på at året bliver stille - til genfødsel og genrejsning, siger kinesisk astrologi.
Malone siger selv:
”Jeg er fascineret af mønstrene på slangens ham der gør den i stand til at falde i med baggrunden, slangens elasticitet og graciøsitet, dens evne til at slå knuder på sig selv og tyst glide afsted eller lynhurtigt løse sig op igen og forsvinde.”

Stilhed
15 kursister fra AOF grafikholdene fra 3. - 16. januar 2013
Kursisterne har arbejdet med et projekt med sodalavering på fotopolymerfilm og xerolitografi under temaet ’Stilhed’ og viser resultaterne på galleriet.
De 15 kursister er:
Tine Zielinski, Jens Boje Hansen, Jorun Shah, Marianne Toftum, Suzanne Gravesen, Elisabeth Davidsen, Hanne Axelsson, Anne Cathrine Steenbjerg, Inger Margrethe Knudsen, Helle Egevang, Luc de Visme, Stine Elle, Anne Marie Albrektsen, Anne Houe, Line Holmblad

Grethe Jørgensen
fra 12. november til fredag den 21. december 2012.
Der er dans fra Senegal, bjergture i Peru og udsyn over Færøerne på denne udstilling, hvor Grethe Jørgensen har bearbejdet sine rejseindtryk grafisk, blandt andet ved ætsninger og akvatinte i kobbertryk, træ – og linoleumssnit og sodalavering.

Birte Brostrøm
fra 11. september til tirsdag den 9. oktober 2012
Birte Brostrøm udstiller en lille serie tryk med udskårne trykklodser hjembragt fra forskellige rejser - samt en række ” forstudier” fra sit helt eget eventyrunivers.

SOMMERUDSTILLING
17.juli - 10.september 2012
Værkstedsgalleriet, Havarthigården, udstiller i perioden 17. juli til 10. september blandede grafiske værker af 8 medlemmer fra Grafisk Gruppe: Karen Abell, Birte Brostrøm, Ingrid Fuglsang, Finn Jensen, Lone Klan, Nina Mouritsen, Jorun Shah, og Susanne Winther.
Udstillingen viser eksempler på mange forskellige teknikker som linoleumstryk, fotogravure, koldnål, ætsninger m.m.

Malone Dietrich
30.maj-1.juli 2012
Billedkunstneren og grafikeren Malone Dietrich der udstiller eksperimenterende værker fra 30. maj til 1. juli 2012.
Malone Dietrich er medlem af kunstnersammenslutningen Riimfaxe, som hun bl.a. udstiller med årligt i Kunstpakhuset i Ikast, ofte i Tyskland, sidst i Kunstpavillon i München i foråret 2011. Malone Dietrich holder hvert år Åbent Værksted i sit atelier i Nærum sidste weekend i september i forbindelse med Kulturslangen.